display:none;">
Subscribe to TourNews

Bridgestone Battlax T30 anmeldelse

Tuesday, June 17, 2014 @ 20:16

Anmeldelse af Bridgestone Battlax T30

Efter at have testet Bridgestone Battlax S20 dækket er det med stor spænding de helt nye Battlax T30 skal anmeldes. S20 dækkene var en stor fornøjelse at køre på, og derfor var der skruet helt op for forventningerne til T30'erne - men T30'eren er oppe mod en hård konkurrent i S20'eren. Min kørestil er frisk i sving og ikke særlig hurtig på de lige strækninger, så jeg fokuserer en del på stabilitet og sving egenskaber.

Battlax T30 dækket er et sport-touring dæk som ses af bogstavet "T" i type betegnelsen.

Bridgestone Battlax T30 test

Den korte konklusion

Den korte konklusion på testen er at dækket er mere sport end touring og utrolig tillidsvækkende at køre på. Status er at dækket har nu kørt 1300 km og der er kun slidt et par 1/10 mm, så slitagen tegner utroligt godt

Kørslen på Battlax'erne

Bridgestone Battlax T30 er monteret på en Honda VFR 750, og de kørte kilometer er både langsom kørsel med fokus på at se naturen der køres igennem, to med oppakning og alene kørsel med fokus på at give godt med gas når der er nogle gode sving. Så dækkene er indtil videre testet under forskellige forhold. Dog må bemærkes, at med det helt fantastiske vejr vi har haft i Danmark i foråret 2014 er det ikke blevet til så mange regnsvejr kilometer.

Vejgrebet

Det første jeg bemærker er vejgrebet i svingene, som er meget stabilt og neutral. Motorcyklen er uhyre nem at lægge ned i svingene, og dækkene giver et stabilt vejgreb uanset om der er lidt nedlægning eller fodhvilerne skraber i asfalten. Uanset hvilken nedlægning jeg har, kører motorcyklen knivskarpt på linjen og kommer helt stabil igennem svingene.

For at afprøve dels motorcyklen og dels dækkene tager jeg engang imellem en kurve gennem svingene hvor der er småsten, for at mærke hvordan motorcyklen håndterer dette. Det skal ikke forstås sådan at jeg søger småstenene... De er bestemt ikke motorcyklistens livret, men de er jo vores virkelighed at de pludselig og uventet er der. Så det er godt at prøve under forhold der ikke overrasker, og Bridgestone T30 klarer det super godt. Der er lidt rul og uro i motorcyklen, men dækkene opfører sig meget tillidsvækkende og straks man er rullet over stenen er hele motorcyklen stabil igen.

Bridgestone Battlax T30 er god i sving

I et af mine favorit sving havde jeg en god nedlægning og gav hårdt gas midt i svinget med det resultat at hele motorcyklen blev en kende urolig men dækkene gav god og stabil feedback og holdt helt styr på motorcyklen igennem resten af svinget.

Sammenligning mellem T30 og S20

Battlax S20 er et sportsdæk, som ses af "S" i typebetegnelsen. Den største forskel er at der er skruet lidt mere op for Sport knappen da S20 dækket blev lavet. Det mærkes ved at S20'eren er uhyre sving villig, og dækket ligesom beder om man giver mere gas og nedlægning. Lidt svært at forklare, men der er mere race over S20'eren hvor T30 er mere neutral.

Begge dæk har et fantastisk vejgreb, men igen er S20'eren mere race præget, hvilket nok afspejles i lidt færre kilometer. Dog kørte jeg 12 000 på S20'eren men det var et noget tyndslidt dæk der blev afmonteret. Det burde nok ikke have kørt mere end 10 000, hvilket S30'eren helt sikkert nemt kan, da det viser meget lidt tegn på slitage på de 1 300 som er kørt indtil videre.

Du kan læse om testen om Bridgestone Battlax S20'eren her

Konklusion

Motorcyklisternes krav og ønske til et motorcykel dæk er:

  • God til at håndtere ydersituationerne som en motorcyklist kan komme i med sving og vejens beskaffenhed
  • God feed-back fra dækkene til motorcyklisten
  • Stor slidstyrke
  • Godt vejgreb

Dette er præcis hvad du får ved at montere Bridgestone Battlax T30 .

Bridgestone Battlax T30 - din ven på vejen

Bridgestone Battlax T30 - din ven på vejen

 

Upgrade to
PRO
Ride your dream
tours with Tourstart
  • Download to GPS 

  • Navigate using the Android app 

  • Navigate using the iPhone app 

USD 29
each
PER YEAR
more...
You are recommended to update to the latest version of Internet Explorer.
To assure all functions on Tourstart are working correct, we recommend you to upgrade your browser, or use one of the other browsers: