|
Motorcykel ture i Danmarkвторник, 14 мая 2013 г. @ 20:55
MC Ferie i Danmark: De bedste motorcykelruter – Det’ er din tur!Har du en motorcykel GPS til din rådighed så er der en genvej til at komme ud at køre de gode motorcykel ture, og med en iPhone kan du downloade en smart app til din iPhone på Tourstart iPhone app. Så med din motorcykel GPS eller iPhone mangler du blot at spænde hjelmen! Danmark er et dejligt land og Danmark byder på mange flotte mc ruter til de tusindvis af motorcyklister, der elsker at opleve land og landskab på to hjul, og som kan lide at køre på de små mc veje. Danmark har mange motorcyklister fra både Danmark og udlandet som nyder at opleve Danmark og den flotte natur. Tyskland, Østrig, Norge og Sverige er populære destinationer til motorcykelferier, men også Danmark rummer store oplevelser, som du kan får ved blot at finde de helt rigtige mc ruter. Når vejret viser sig fra sin bedste side, er køreture i det smukke landskab på små motorcykel veje langs vandet, i skoven og blandt de gule rapsmarker en helt speciel og fantastisk oplevelse som man absolut bør opleve. Netop på en motorcykel kommer man helt tæt på naturen og da man ved at åbne hjelmen får alle syns- og duftindtryk med, som sammen giver en stærk og god oplevelse. I samarbejde med motorcykelforhandlere i Danmark, har Tourstart og www.mff-dk.dk i samarbejde sammensat et bredt udsnit af de mest populære motorcykel ture som findes i Danmark med det formål at hylde glæden ved at køre på to hjul. Læs videre og se den række af fantastiske motorcykel ruter som vi har fundet frem for at kan glæde motorcyklisterne. Der er nævnt de oplevelser som du kan få ved at køre i området, samt link til turene så du nemt kan hente dem over på din GPS eller se dem på din iPhone. NordjyllandToppen af Danmark byder på hav, fjord, bakkede landskaber og store plantage- og skovarealer. Samt ikke mindst det kendte lys som malerne er meget begejstret for og som har givet os alle en række flotte billeder. Skal du have vind i håret og havduft i næsen, er en tur langs Vestkysten oplagt. Her er mange naturperler at besøge bl.a. Blokhus Klitplantage, Råbjerg Mile og naturligvis Skagen. Flere af seværdighederne og stederne kan man komme til via Margueritruten blandt andet fra Blokhus til Hirtshals- og mange steder er gode at gøre holdt og nyde den flotte natur. Det er også muligt at tage turen rundt om hele Limfjorden. Den godt 400 km lange tur fra Thyborøn i øst til Hals i vest går langs vandet det meste af vejen med masser af gode muligheder for kaffe/is/pommes frites stop undervejs i havnebyer og ved udsigtspunkter hvor det er muligt at komme lidt af motorcyklen og nyde en forfriskning. Download mc tur forslag her:
MidtjyllandMidtjylland har masser af gode steder at lufte motorcyklen. Det er muligt på Djursland at opleve den smuk natur og de bakkede veje. Eller er du til en tur på grusvej, kan du køre helt ud til stranden med udsigt over Kattegat til Ebeltoft og slutte mc turen af med en køretur gennem Mols Bjerge. Også midt i jylland er der masser af motorcykel ture omkring de smukke søer som er i området omkring Silkeborg. En tur på Margueritruten langs Julsø med udsigt til Himmelbjerget og et besøg i den charmerende landsby Ry, hvor man kan gøre stop for en is eller en sejltur på søen, kan varmt anbefales. i vestjylland giver en mc tur rundt om Nr. Nissum Fjord mulighed for både at se klitter, hede, fjord og hav - alt sammen indenfor en dagstur. Download mc tur forslag her:
SydjyllandI Sydjylland er en tur langs Vadehavet en oplagt mulighed. Hele turen fra Esbjerg til Tønder er en naturskøn rute og kan nemt kombineres med et par kulturelle seværdigheder fx med en afstikker fra Tøndermarsken til Højer sluse og videre til Møgeltønder med den maleriske Slotsgade og Schackenborg Slot. Vil du hellere have grus under hjulene, er der også flotte ture inde i landet fx på strækningen mellem Gram og Tiset Hede. Download tur forslag på linket eller billedet:
FynFyn er fin og meget kendt for hav, strand og de mange små idylliske bindingsværkshuse som findes på hele øen. På Nordfyn kan du køre med næsten konstant udsigt til havet. Du får en smuk motorcykel tur med masser af fede mc sving og med mange gode steder at holde ind og nyde kaffen - eller en is. Der er både mulighed for besøg i hyggelige små havne undervejs og ikke mindst er der mulighed for at slå teltet op for dagen helt ned til vandet. SjællandPå Sjælland er der også rig mulighed for at køre en mc tur med masser af havudsigt. Med en tur på de små veje fra Helsingør til Kastrup kan Øresund ses ved din side hele vejen. Lidt længere inde i landet er der en god mc tur fra Roskilde til Stenløse over Frederikssund, hvoraf noget af turen går langs Roskilde Fjord. Også på Sydsjælland er der fine mc veje som blandt andet går fra Vordingborg til Præstø ad de små landeveje og videre til Faxe. Turen kan ende ved den imponerende Stevns Klint hvor der er mulighed for at komme af motorcyklen og gå en tur ned på stranden ad de mange trin på trappen. BornholmHolder du mc ferien på Bornholm, kan det kun anbefales at tage motorcyklen med og køre hele øen rundt. Bornholm er som skabt til en motorcykel ferie, da turenrundt på øen er kun godt 100 km, og det er en meget flot og varieret naturoplevelse at køre gennem gennem nordøens fantastiske klippeformationer og den mere flade sydø med de flotte hvide strande. Midt på øen ligger Danmarks femtestørste skov, som det også er muligt at køre igennem. Download mc turene til din GPSHar du lyst til at hente ruterne over på din mc gps kan du få inspiration til at gøre det på www.youtube.com/tourstart hvor der er lavet nogle video som guider dig i brugen af Tourstart. Du kan se hvordan du kan lave din helt egen mc tur og overføre den til din gps Det er også muligt at få hjælp til at overføre ruterne til en gps: |