|
Ecuador - mc tur langs Vulcano AlleySamstag, 21. Februar 2015 @ 07:21
MC tur langs Volcano AlleyEfter at have sat motorcyklen til vinteropevaring i kælderen, tog jeg mig selv i at tænke på min mc tur i Ecuador. Jeg var så heldig at have fået muligheden for at leje en motorcykel et par dage, og indsnuse den fantastiske atmosfære i Ecuador. Det er ingen overraskelse hvorfor landets motto er "Ecuador ama l vida" (Ecuador elsker livet) - landet er fuld af muligheder for at få en god oplevelse. Jeg håber at denne artikel vil få Ecuador på din ønskeseddel! Ingen kredit = Ingen sjovMin erfaring startede med at finde en motorcykel udlejning som taler engelsk. Der er mere eller mindre kun én udlejer med et godt ry i hovedstaden, Quito. Ham fandt jeg. Jeg oplevede virksomheden og dens ansatte meget dedikeret, ansvarlige og underholdende. Jeg reserverede en Honda XL 200 ca to-tre uger forud for turen, men endte med at køre på en tilsvarende Suzuki DR200, da XL'eren var til reparation da jeg skulle afsted. Til min store overraskelse blev turen næsten aflyst på grund af formaliteter. Da kredit kortet blev afvist ved motorcykel udlejeren, havde jeg den mulighed at aflevere depositum kontant, som er USD 1 000. Ja - det er US dollar i Ecuador. Åbenbart er der en ret lille maksimum på hvor meget man kan hæve på kreditkortet per dag. For mit kreditkort er det USD 400. Det lærte jeg så på den hårde måde. Heldigvis var der en anden løsning - PayPal. Jeg tog telefonen og lavede lavede overførslen, og ventede nervøst.... Det lykkedes! Manglen på kick-starter kombineret med at motorcyklen havde stået i baglokalet i forretningen et par månder førte til en stædig start. Men, efter motorcyklen var blevet overtalt af mekanikeren, var min DR ven klar til udfordringen. Jeg var klar til at indtage Ecuador på motorcykel. Komme ud og komme afsted Den første udfordring kom som en overraskelse - navigation ind og ud af Quito var ikke særligt nemt. Centrum består af et utal af labyrinter af ensrettede og blinde veje, hvor hovedgaderne egentligt ikke er mindre forvirrende. Men, alt blev meget nemmere da jeg fik tændt min GPS. Selv med min GPS tændt missede jeg en afkørsel og endte med at køre rundt og lede efter et sted at vende for i ca 20 minutter. Jeg kørte så længe på grund af en kø af lastbiler som kørte så tæt at jeg simpelthen ikke kunne presse mig igennem og tage en afkørsel. Kørsel på den Pan Amerikanske motorvej mellem vulkaner var en meget speciel oplevelse. Følelsen af at være så lille og stadig at være fri gave denne helt specielle oplevelse. Jeg forlod motorvejen og fortsatte genne små byer og langs snoede bjergveje. Generelt fandt jeg at vejene i Ecuador kan inddeles i tre katagorier:
Derfor er mit råd, at du bør undgå at køre på en Chopper eller Gade MC. Enduro er simpelthen sagen i Ecuador.
Frugtfyldt nat i bjernene Så snart det begyndte at blive mørkt (solen står op og går ned hhv kl. 6 morgen og 6 aften i Ecuador) begyndte jeg at lede efter noget at spise og et sted at overnatte. Da det allerede var ret sent, det var ikke nogle handlende tilbage på markedspladsen. Den eneste som stadig handlede, var en gammel mand som solgte bananer på hjørnet af en købmandsbutik. Hvem kan modstå nogle friske lokale bananer? Da jeg vidste frugt er meget billigt overalt i landet, valgte jeg at satse alt og var villig til at investere $1 i miniture bananer. Og det var netop sådan jeg blev den lykkelige ejer af en hel klase bananer. Ikke mindre end 50 bananer. Jeg fik nok. Efter at have nydt en tre retters aftensmads menu på det lokale vandrehjem for knap $ 3, tog jeg afsted for at finde et egnet sted at campere for natten. Mine kriterier var:
Jeg endte med at sætte teltet op tæt på en lille flod og omgivet at træer. Man må forvente at det kan blive koldt om natten. Byen ligger trods alt i +3 000 meters højde. Jeg sov i alt mit tøj nede i den medbragte sovepose. På et tidspunkt midt om natten vågnede jeg ved at høre et par fyre diskutere min motorcykel. Jeg vil beskrive de næste 5 minutter som intense.... Jeg var totalt pakket ind i min sovepose og min kiste-formede biovak telt, hvilket bestemt ikke er den bedste position at blive overrasket i... Men, fyrene var ikke af ballade-typen, så jeg fortsatte med at sove efter de var taget afsted. Fryser bravt i højlandets tåge Jeg besluttede at starte dagen tidligt og fik min super-banan-morgenmad kort før klokken 5. Vejene var rigtigt fine, med et miks as grus og helt nye asfalt veje, alle var snoede mc veje som indeholdt mange hårnålesving og stigninger. Men straks da jeg kom kom noget højere op - ca 3 500 meter - skete et hurtigt skift, da alt pludseligt blev hvidt. Vejene var dækket af et tæt lag hvidt miks af fugt og skyer. Kombineret med at mange bilister kørte rundt ude at have lys på, samt får og lama bønder valgte at gå med deres flokke på vejen gjorde det til en udfordring at fortsætte. Indenfor ca en time kom solen op og reddede mig, og tågen forsvandt lige så hurtigt som den kom. Den rute jeg havde valgt førte mig gennem nogle Within an hour or so the sun came to the rescue and the mist vanished as fast as it had first appeared. My route led me through a series of road works. With loud excavators, trucks and no civilians about, I continued making my way to the famous volcano crater lake called Quilotoa. I had to make my way through many questionably looking passages, along bumpy future-to-be roads and even under several “Road closed” signs until, once more, a completely new piece of asphalt goodness appeared. A lovely mix! Knowing that I am getting close to my destination, I stopped to take some pictures (I regret not having an action camera) only to find a bunch of shattered glass in my camera bag. Luckily I had a filter on which, in the end, saved my lens. Apparently the tool bag rattled next to my camera all the way. Definitely something to remember for the future! Farverige Otavalo og tilbage til Quito
De næste timer gav mange surrealistiske opleveiser og at tage tilbage til de små markeder i byerne var på programmet. Herefter tog jeg på en hurtig til Otavalo der er en by nord for Quito, som har Latin Amerika's største marked. Markedet omdanner halvdelen af byen til en massiv lokal handelsplads. Men, tiden nærmede sig hvor jeg skulle tilbage til Quito. På trods af dette stoppede jeg i en park er i en af de højstliggende områder af Quito, hvor jeg mediterede og nød udsigten. Men, jeg endte med at køre gennem nogle ret utrygge dele af byen, hvor ordet "sikkerhed" ikke var det første jeg tænkte på.... Lige inden jeg afleverede motorcyklen, besluttede jeg at give bananerne væk til en lokal familie - jeg havde simpelthen fået bananer nok for resten af ugen.
Grib muligheden Jeg er meget glad for at have fået chancen for at kunne udforske Ecuador på en motorcykel. To dage var helt tydeligt ikke tilstrækkeligt, da landet er fyldt med så mange muligheder og enorme kontraster, så en rejse til Ecuador er helt unik. Da i hvert fald nogle af os planlægge en MC tur i vinterens løb, håber jeg denne korte historie om Ecuador kan give inspiration til en fremtidig destination - måske til Ecuador? Og nu er det tid til at finde bogen med ordsprog, da en kendt digter i USA - R. W. Emerson engang udtalte: Denne tid, som alle andre tider, er en god tid - hvis vi ved hvad vi vil bruge den til.
Bilder
|